The Max Noble 5 Minute Study · No. 0010
EMBA Edition · Porters Four Corners
Hvad gør Mega Bloks nu?
LEGO har besluttet at vende tilbage til klodsen. Det er en plan for LEGO. Det er også en åben dør for den, der står lige ved siden af på hylden – med klodser, der passer.
Af Max Noble · 23. oktober 2026 · 4 min læsning · LEGO-casen del 2 af 3
Idéen
Montreal, 1967. Victor og Rita Bertrand starter et lille firma og giver det deres to fornavne: Ritvik. I begyndelsen sælger de andres legetøj.
I 1984 viser de deres eget frem på legetøjsmesser i USA og Canada: Mega Bloks, store klodser, som små hænder kan holde. Store klodser var en dør, LEGO havde ladet stå på klem. Mega Bloks gik ind ad den.
I 1991 kom serien Micro: mindre klodser i samme størrelse som LEGOs. De passede sammen. LEGO sagsøgte i Canada. Patentet var udløbet, så LEGO prøvede i stedet at beskytte selve knopperne. Retten gav Mega Bloks medhold i 2002, ankeretten gjorde det samme i 2003. Nu ligger sagen hos Canadas højesteret. Det er svært at tage patent på en god idé, når den allerede er 50 år gammel.
Det, jeg ved om Mega Bloks i 2004
En udfordrer med aktionærer i nakken
Firmaet er familieejet, men blev børsnoteret i Toronto i 2002. Sønnerne Marc og Victor Jr. leder det, faderen er formand. Siden 1998 har de købt licenser: Teletubbies, Sesame Street, NASCAR. Fra 2000 reklamerede de i tv, og i 2002 brugte de omkring 30 millioner dollars på reklame, markedsføring og udvikling. I 2003 lavede de et samarbejde med Bandai i Asien. De er verdens næststørste producent af byggelegetøj. Prisen er lavere end LEGOs. Kvaliteten er god nok til de fleste forældre.
Og så er der aktionærerne. Et nyt børsselskab skal vise vækst hvert kvartal.
De fleste konkurrentanalyser beskriver, hvad rivalen gør. Porters Four Corners spørger også, hvad rivalen vil, og hvad den tror. Det er de to hjørner, der forudsiger næste træk.
Opgave · netværksgruppe · 7 minutter · Strategic Management fig. 6.10, s. 186
Forudsig næste træk
Skriv antagelserne, som Mega Bloks selv ville sige dem: »Forældre køber på pris.« Ikke »de tror måske, at …«.
Hvad vil Mega Bloks opnå de næste år – og hvem presser dem?
Om forældrene, om LEGO og om dem selv.
Pris, sortiment, kanaler, licenser, retssager.
Styrker og svagheder. Hvad kan de gøre hurtigt?
Træk og modtræk
Hvad gør Mega Bloks – og hvad svarer LEGO?
Ét træk inden for 18 måneder
LEGO går tilbage til klodsen. Hvad gør Mega Bloks? Hvad, hvor og hvorfor?
LEGOs svar
Hvilken blind vinkel hos Mega Bloks kan LEGO bruge? Ét træk, én linje.
Sætningsstarter: »Mega Bloks tror, at … . Derfor vil de … . LEGO bør svare ved at …, fordi …« Hvad der faktisk skete, afslører jeg i plenum.
Kilder
Alle tal kan spores
Volberda et al. (2024), Strategic Management, kap. 6, fig. 6.10, s. 186
Mega Bloks Inc., virksomhedshistorie company-histories.com · Mega Brands wikipedia.org · Kirkbi AG v Ritvik Holdings wikipedia.org
The Max Noble 5 Minute Study · No. 0010
Fem minutter. Én virksomhed. Ét værktøj.
Alle studier er nummereret og samlet ét sted. Underviser du? Brug dem gerne i klassen; tryk Udskriv for en A4-version.
Få det næste studie